Erhverv Erhvervsfolder dansk Page 3

Danmarks internationale Transportcenter
Beliggende op ad E45 og tæt på landegrænsen udgør det samlede Transportcenter i Padborg med de mange tilknyttede servicefaciliteter et af de største af sin art. Ikke alene i Danmark, men i det nordlige Europa. Den årlige godsomsætning kan anslås til mere end 10 mio. ton fordelt på en række specialer ikke mindst køle- og frysetransport.

I foråret 2007 etablerede Aabenraa Kommune Udviklingspark Aabenraa, som har til formål at fremme iværksætteri. EHAA er kontakt for yderligere information herom på telefon 73 62 20 20, eller www.ehaa.dk

Erhvervsarealer
I de senere år er der blevet solgt mange erhvervsarealer i Aabenraa Kommune og vi forsøger til stadighed at sikre, at udbuddet af erhvervsgrunde matcher efterspørgslen, og at kommunen har erhvervsgrunde til forskellige priser og formål. Vi tilpasser således løbende udbuddet af attraktive placeringer. www.aabenraa.dk/erhverv/erhvervsgrunde

Aabenraa Havn
Aabenraa Havn er med gode indfaldsveje til og fra E45 en stærk akse for godstransport såvel til Østersøen og Skandinavien som oversøisk. Havnen er landets 11. største erhvervshavn og én af Nordeuropas største dybvandshavne (13m). Godsomsætningen var i 2007 på mere end 2 mio. ton. En stigning på 300.000 ton i forhold til året før.

Der er gang i Aabenraa
Året igennem foregår der en række kulturelle arrangementer overalt i kommunen. Fra ringridning og middelaldermarked til bjergmaraton og sejlsport. Sideløbende byder kommunens mange museer på udstillinger og aktiviteter, der giver indsigt i egnens kunst og kulturhistorie. Der arrangeres en del koncerter og teaterforestillinger både på amatør- og professionelt plan. Aabenraa Kommune lægger vægt på at kultur- og fritidsinstitutionerne er tæt på borgerne. Der er flere lokale biblioteker og musikskoleafdelinger samt en række borger-, aktivitets- og forsamlingshuse. Desuden har Landsarkivet for Sønderjylland sæde i Aabenraa. På fritidsområdet har kommunen et stort antal idræts- og svømmehaller, en dejlig lystbådehavn, atletikanlæg samt boldbaner. Der er ligeledes rig mulighed for at spille tennis, beachvolley, petanque og golf samt dyrke ridesport. Aabenraa Kommune har en enestående, naturskøn beliggenhed ved tre fjorde, hvilket gør området attraktivt for alle med maritime interesser; fra strandløver til søsportsfolk. Der værnes om skov- og strandarealer, så der fortsat vil være let adgang til naturoplevelser for både borgere og turister.

Detailhandel
I Aabenraa Kommune er der ca. 300 butikker med en omsætning i 2007 på godt 2,7 mia. kr. Med den nære beliggenhed til Tyskland giver det et konkurrencedygtigt udbud og en meget dynamisk detailhandel.

Vi hjælper din virksomhed på vej
Som kommunens forlængede arm yder Erhvervenes Hus Aabenraa (EHAA) erhvervsservice såsom hjælp til at starte egen virksomhed og information om tilskuds- og støtteordninger. Et bredt netværk såvel til lokale virksomheder som organisationer er en af EHAA's styrker.

Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 6 : Virksomheder med mange internationale aktiviteter Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 6 - content: Virksomheder med mange internationale aktiviteter
Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 5 : Fakta Aabenraa Kommune har ca. 60.000 indbyggere,Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 5 - content: Fakta Aabenraa Kommune har ca. 60.000 indbyggere,
Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 4 : Turisme Turisme er en integreret del af erhvervslErhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 4 - content: Turisme Turisme er en integreret del af erhvervsl
Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 3 : Danmarks internationale Transportcenter BeliggendErhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 3 - content: Danmarks internationale Transportcenter Beliggend
Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 2 : Velkommen til Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune eErhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 2 - content: Velkommen til Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune e
Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 1 : Aabenraa Kommune - din port til Europa Erhverv - Erhvervsfolder dansk - Page: 1 - content: Aabenraa Kommune - din port til Europa

Swiflet Catalog requires Adobe Flash Player 9.0 or later.