Vores velkomstpakke og bustur rundt i kommunen skal give tilflyttere en god start i Aabenraa Kommune og medvirke til at skabe et tilhørsforhold til området, så nye borgere bliver boende i mange år. Samtidig fungerer tilfredse tilflyttere som ambassadører for at trække endnu flere nye borgere til Aabenraa. Redskaber: Designmanual Annoncestrategi Retningslinjer vedr. annoncering
3.3 Intern kommunikation
Ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for, at den interne kommunikation fungerer. Det er ledernes opgave at sikre, at medarbejderne får information om beslutninger og forhold, der vedrører deres arbejdsområde og kommunen som helhed. Alle medarbejdere har et medansvar for at formidle relevant information til ledere og kolleger. Medarbejderne har desuden ansvar for at holde sig orienteret om forhold, der vedrører deres arbejdsområde. God intern kommunikation er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed og dialog er en del af kulturen. Samtidig er velfungerende intern kommunikation en forudsætning for god og sammenhængende ekstern kommunikation. Kommunikationen skal foregå smidigt op og ned mellem de forskellige niveauer i organisationen. Desuden skal klare kommunikationsveje på tværs af afdelinger og stabe medvirke til at skabe åbenhed og gennemsigtighed. Det understøtter samtidig sammenhæng og ensartethed i kommunikationen med omverdenen. Medarbejdere og ledere skal have let adgang til nødvendig viden og information. I den forbindelse er medarbejderportalen arbejdspladsens centrale og elektroniske informationssted. Derudover understøtter nyhedsbreve og personaleblad, at medarbejdere og ledere får relevant information om interne forhold. Videndeling, hvor medarbejderne udveksler erfaringer, er en vigtig form for læring. Samtidig bidrager indsigt i kollegaernes arbejdsopgaver og erfaringer til at højne kvaliteten i den samlede opgaveløsning. Den interne kommunikation skal medvirke til at sikre, at medarbejderne oplever Aabenraa Kommune som én arbejdsplads. De interne kommunikationskanaler i form af medarbejderportal, personaleblad og nyhedsbreve skal understøtte og fremme medarbejdernes fælles identitet og oplevelsen af at være en del af den samlede helhed. Den fælles identitet tager afsæt i de personalepolitiske værdier og skal sikre motiverede og kompetente medarbejdere, der er stolte af at arbejde i og for Aabenraa Kommune. Velfungerende intern kommunikation er med til at synliggøre Aabenraa Kommune som en attraktiv arbejdsplads over for omverdenen. Tilfredse medarbejdere er de bedste ambassadører for kommunen og er med til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Målene · · · · for den interne kommunikation er: at medvirke til, at medarbejderne oplever Aabenraa Kommune som én arbejdsplads at understøtte åben og synlig ledelse at understøtte åbenhed og dialog mellem ledelse og medarbejdere og blandt medarbejderne alle medarbejdere informeres flere gange årligt i personaleblad, nyhedsbreve og via medarbejderportalen
9