Politikker Sundhedspolitik Page 19
C
..Et sundt arbejdsliv
Sundhedsindsatsen i forhold til den erhvervsaktive del af kommunens borgere skal samtænkes med beskæftigelses- og arbejdsmiljøindsatsen. Kommunen ønsker herigennem at bidrage til udviklingen af den sunde arbejdsplads og sund og effektiv arbejdsstyrke i området. Det skal bl.a.
ske gennem en målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet på arbejdspladserne i kommunen. Kommunen lægger vægt på, at medarbejderne kan virke som ambassadører for sundhed i mødet med borgerne, brugere og erhvervsliv.
Strategiske mål for "Et sundt arbejdsliv"
· Aabenraa Kommune skal være kendt for at sætte sundhed og trivsel i centrum for udviklingen af kommunen som Syddanmarks bedste arbejdsplads. · Der skal arbejdes systematisk med sundhed og trivsel på alle kommunens arbejdspladser med henblik på at sikre høj trivsel, et lavt sygefravær og understøtte fastholdelse og tiltrækning af nye medarbejdere. · Kommunen skal udfordre nye og eksisterende arbejdspladser, private som offentlige, til at engagere sig i at blive en sundhedsfremmende arbejdsplads. For den enkelte medarbejder har sundhedsfremme på arbejdspladsen særligt to positive gevinster: Øget sundhed og jobtilfredshed. Det er dokumenteret, at sundhedsfremme fører til mere motiverede ansatte, som er mere tilfredse med deres job. Undersøgelser viser, at ansatte, der vurderer deres eget arbejdsmiljø som sundt, er mere tilfredse med jobbet og mere engagerede, de har lavere sygefravær og er mindre tilskyndede til at søge nyt job. For arbejdspladsen er gevinsterne også flere. Nemlig færre omkostninger til sygefravær og ulykker, forbedret image samt forbedret mulighed for at tiltrække nye medarbejdere og ledere og for at fastholde ansatte. Desuden kan sundhedsfremme øge produktiviteten. Et redskab til at arbejde struktureret og målrettet med sundhedsfremme, forbedret arbejdsmiljø og færre sygefraværsdage er "sundhedsregnskabet", som er en metode, der er udviklet i Sverige. Metoden er veldokumenteret, og har især været
Fakta om sundt arbejdsliv
Regeringen angiver i en undersøgelse af sygefraværet på danske arbejdspladser, at de offentlige udgifter til sygefravær er vokset med 50% fra 1994-2002.
Kilde: Regeringen, analyse af de danske sygefravær, 2003.
Omkring en tredjedel af fraværet fra arbejdspladsen skyldes arbejdsmiljøet. Ifølge Det Europæiske Arbejdsmiljøargentur er stress det arbejdsmiljø-problem, der anmeldes næst hyppigst. Problemet er i vækst. Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at over 40% af danskere under 65 år ofte eller af og til føler sig stressede. Gruppen af alvorligt stressramte er vokset jævnt med ca. 3 procent points i perioden fra 1987-2005 og omfatter omkring 9% af alle under 65 år. For borgere over 65 år er der ikke sket en stigning i stressniveauet.
Kilde: SUSY-undersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2005.
19
En dansk arbejdsplads undersøgelse viser, at rygere er langt mere fraværende på grund af sygdom end ikke rygere. For mandlige rygere drejer det sig om 9% flere fraværsdage, for kvindelige rygere er overhyppigheden af fraværsdage helt oppe på 17%.
Kilde: Jensen og Grøn, Sygefravær i Norden, Arbejdsmiljøinstituttet, 2003.
I en amerikansk undersøgelse har man fundet ud af, at fysisk aktive medarbejdere er både mere effektive, når de er på arbejde, og mindre fraværende på grund af sygdom, samt at overvægt har en negativ indflydelse på arbejdet.
Kilde: Pronk et. Al. The association between work Performance and Fysical Activity, Journal of Occupational and Environmental Medicine, 2004.
Hver dag er ca. 6.300 sønderjyder ikke på arbejde på grund af sygdom. Projektcenter Sønderjylland, der er et samarbejde mellem de lokale beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalg i de fire sønderjyske kommuner, har siden 2004 arbejdet med at reducere sygefraværet i Sønderjylland ved at skabe rammerne for faglig udvikling samt øget dialog og samarbejde på tværs af virksomheder, kommuner, læger, faglige organisationer og andre arbejdsmarkedsaktører.
Kilde: Projektcenter Sønderjylland, www.cssa.dk
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 1 : Sundhedspolitik 2007-2009 Politikker - Sundhedspolitik - Page: 1 - content: Sundhedspolitik 2007-2009
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 2 : Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . Politikker - Sundhedspolitik - Page: 2 - content: Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . .
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 3 : Forord Med Kommunalreformen har Aabenraa Kommune Politikker - Sundhedspolitik - Page: 3 - content: Forord Med Kommunalreformen har Aabenraa Kommune
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 4 : Indledning Med den nye Sundhedslov, som trådte i Politikker - Sundhedspolitik - Page: 4 - content: Indledning Med den nye Sundhedslov, som trådte i
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 5 : Hvad er sundhed Hvad forstår vi ved sundhed SuPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 5 - content: Hvad er sundhed Hvad forstår vi ved sundhed Su
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 6 : arenaer, hvor den enkelte målgruppe befinder sig. Politikker - Sundhedspolitik - Page: 6 - content: arenaer, hvor den enkelte målgruppe befinder sig.
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 7 : Den sundhedspolitiske vision 2015 SundhedspolitikPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 7 - content: Den sundhedspolitiske vision 2015 Sundhedspolitik
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 8 : Sunde borgere betyder, at kommunen vil bidrage tilPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 8 - content: Sunde borgere betyder, at kommunen vil bidrage til
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 9 : Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken Politikker - Sundhedspolitik - Page: 9 - content: Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 10 : Den sammenhængende sundhedsindsats skal på de enkePolitikker - Sundhedspolitik - Page: 10 - content: Den sammenhængende sundhedsindsats skal på de enke
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 11 : Finansiering Finansieringen af sundhedsindsatsen Politikker - Sundhedspolitik - Page: 11 - content: Finansiering Finansieringen af sundhedsindsatsen
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 12 : Principper Principper for sundhedsindsatsen i AabPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 12 - content: Principper Principper for sundhedsindsatsen i Aab
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 13 : Strategiske mål for fokusområderne For at visionePolitikker - Sundhedspolitik - Page: 13 - content: Strategiske mål for fokusområderne For at visione
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 14 : foreninger, handicapråd, seniorråd mv. Den generelPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 14 - content: foreninger, handicapråd, seniorråd mv. Den generel
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 15 : Målene er nået når; A1. Der er etableret en styrePolitikker - Sundhedspolitik - Page: 15 - content: Målene er nået når; A1. Der er etableret en styre
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 16 : Fakta om børns sundhed og trivsel Et flertal af Politikker - Sundhedspolitik - Page: 16 - content: Fakta om børns sundhed og trivsel Et flertal af
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 17 : herunder etableret en forebyggende indsats og rådgPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 17 - content: herunder etableret en forebyggende indsats og rådg
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 18 : · Svækkede ældres trivsel og sundhed skal styrkes.Politikker - Sundhedspolitik - Page: 18 - content: · Svækkede ældres trivsel og sundhed skal styrkes.
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 19 : C ..Et sundt arbejdsliv Sundhedsindsatsen i Politikker - Sundhedspolitik - Page: 19 - content: C ..Et sundt arbejdsliv Sundhedsindsatsen i
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 20 : afprøvet i den svenske social- og sundhedssektor. Politikker - Sundhedspolitik - Page: 20 - content: afprøvet i den svenske social- og sundhedssektor.
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 21 : Andelen af personer med folkesygdomme i Aabenraa KPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 21 - content: Andelen af personer med folkesygdomme i Aabenraa K
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 22 : 22 hjertesygdomme og diabetes), som beskrevet iPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 22 - content: 22 hjertesygdomme og diabetes), som beskrevet i
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 23 : aktivitet kan være meget andet end målrettet idrætPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 23 - content: aktivitet kan være meget andet end målrettet idræt
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 24 : F ..Gode fysiske rammer og trafiksikkerhed ·Politikker - Sundhedspolitik - Page: 24 - content: F ..Gode fysiske rammer og trafiksikkerhed ·
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 25 : ner, samt med formelle og uformelle interesse-grupPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 25 - content: ner, samt med formelle og uformelle interesse-grup
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 26 : Ordliste I det følgende vil nogle af de centrale Politikker - Sundhedspolitik - Page: 26 - content: Ordliste I det følgende vil nogle af de centrale
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 27 : Kilder 1 De første tre mål er i overensstemmelse Politikker - Sundhedspolitik - Page: 27 - content: Kilder 1 De første tre mål er i overensstemmelse
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 28 : Politikker - Sundhedspolitik - Page: 28 - content: