Politikker Sundhedspolitik Page 21
Andelen af personer med folkesygdomme i Aabenraa Kommune (60.151 indbyggere)
1.100 borgere lider af aldersbetinget sukkersyge (type 2). Det skønnes, at 1100 borgere går med sygdommen uden at vide det. Hvert år opdages der ca. 325 nye tilfælde af kræft og 1.200 borgere i Aabenraa Kommune angiver, at have langvarig psykisk lidelse. 2.200 borgere i Aabenraa Kommune lider af en hjertesygdom, der medfører manglende ilttilførsel til hjertet. Hvert år får ca. 100 borgere en blodprop ved hjertet. Der er 2.200 borgere der har rygerlunger (KOL). Ca. 3.300 borgere lider af knogleskørhed (osteoporose) og der er 9.500 borgere, der lider af langvarige muskel-skelet-gener/sygdomme. Inden for det sidste år har 15.000 borgere haft allergiske reaktioner.
Kilde: Sund Hele Livet, Regeringen 2002.
tyder ikke nødvendigvis besparelser, men kan forebygge yderligere udgifter, og sikre bedre kvalitet for den enkelte. For at skabe rammerne for gode sammenhængende patientforløb er det nødvendigt, at videreudvikle og systematisere arbejdsgange, kompetencer, viden mv. mellem sektorerne. En del af et sammenhængende patientforløb er tilgængeligheden af relevante tilbud til patienterne, som f.eks. sundhedspædagogiske motiverende aktiviteter, samtaler, patientuddannelse, undervisning om sygdommen, rygestoptilbud, kostvejledning, rygskoler o.lign. Der er brug for en traditionel sundhedsindsats, men også for en arbejdsmarkeds- og social indsats. Det gælder i særlig grad for de personer, der udvikler og lever med kroniske sygdomme. De sygdomme, der tegner sig for flest tabte leveår og tab af år med god livskvalitet, er rygerlunger (KOL) og depression, herefter følger alkoholmisbrug, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Det er derfor hensigtsmæssigt, at prioritere indsatsen vedrørende disse sygdomme. Den patientrettede forebyggelse og rehabiliteringstilbudene skal udvikles sammen med, og integreres i, sundhedsindsatsen i øvrigt i kommunen. Derved opnås størst effekt, kvaliteten sikres og der skabes sammenhæng i de enkelte forløb. Sundhedsaftalerne bidrager med de overordnede rammer for samarbejdet mellem regionen, de praktiserende læger og kommunen. Sundhedscentreret kan understøtte udviklingen af sundhedsindsatsen, blandt andet ved en geografisk spredning af sine tilbud til kronisk syge og i den patientrettede forebyggelse.
Forbrug af sundhedsydelser
I 2004 besøgte en borger i gennemsnit sin egen læge 8 gange og 21.234 borgere havde ambulant kontakt med et sygehus. Der blev indlagt 12.000 borgere og de brugte tilsammen 53.453 sengedage på sygehusene.
Kilde: Sundhedsprofilen for Aabenraa Kommune, 2006-
21
Hjemmesygeplejen har pt. 1.686 "aktive" borgere i systemet nogle får besøg dagligt andre månedligt. 2.189 borgere modtager hjemmehjælp nogle modtager alene praktisk hjælp - andre modtager personlig hjælp. Andre begge dele.
Kilde: Rambøll Care, marts 2007.
Økonomi
Udgifter til kroniske sygdomme udgør ca. 7080% af udgifterne i sundhedsvæsenet.
Kilde: Kronisk sygdom. Forudsætninger for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen, 2005.
Det er dokumenteret, at ikke alle borgere med kronisk sygdom får en optimal behandling, og at samspillet mellem sundhedsvæsenets sektorer ikke altid fungerer hensigtsmæssigt i forløbet for kronisk syge. Det øger patienttilfredsheden og helbredsgevinsterne hos den enkelte patient, når indsatserne omkring patientforløbet er sammenhængende og kontinuerlige. Det sikrer også en bedre og mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Sammenhængende patientforløb be-
Målene er nået når;
D1. Der er udarbejdet en plan for udvikling af "Sundhedscenter-modellen" og videreudvikling af aktiviteterne heri. Dette indbefatter også en projektansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. D2. Udvikling af minimum 2 patientforløbsprogrammer (kronisk obstruktiv lungelidelse,
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 1 : Sundhedspolitik 2007-2009 Politikker - Sundhedspolitik - Page: 1 - content: Sundhedspolitik 2007-2009
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 2 : Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . Politikker - Sundhedspolitik - Page: 2 - content: Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . .
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 3 : Forord Med Kommunalreformen har Aabenraa Kommune Politikker - Sundhedspolitik - Page: 3 - content: Forord Med Kommunalreformen har Aabenraa Kommune
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 4 : Indledning Med den nye Sundhedslov, som trådte i Politikker - Sundhedspolitik - Page: 4 - content: Indledning Med den nye Sundhedslov, som trådte i
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 5 : Hvad er sundhed Hvad forstår vi ved sundhed SuPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 5 - content: Hvad er sundhed Hvad forstår vi ved sundhed Su
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 6 : arenaer, hvor den enkelte målgruppe befinder sig. Politikker - Sundhedspolitik - Page: 6 - content: arenaer, hvor den enkelte målgruppe befinder sig.
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 7 : Den sundhedspolitiske vision 2015 SundhedspolitikPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 7 - content: Den sundhedspolitiske vision 2015 Sundhedspolitik
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 8 : Sunde borgere betyder, at kommunen vil bidrage tilPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 8 - content: Sunde borgere betyder, at kommunen vil bidrage til
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 9 : Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken Politikker - Sundhedspolitik - Page: 9 - content: Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 10 : Den sammenhængende sundhedsindsats skal på de enkePolitikker - Sundhedspolitik - Page: 10 - content: Den sammenhængende sundhedsindsats skal på de enke
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 11 : Finansiering Finansieringen af sundhedsindsatsen Politikker - Sundhedspolitik - Page: 11 - content: Finansiering Finansieringen af sundhedsindsatsen
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 12 : Principper Principper for sundhedsindsatsen i AabPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 12 - content: Principper Principper for sundhedsindsatsen i Aab
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 13 : Strategiske mål for fokusområderne For at visionePolitikker - Sundhedspolitik - Page: 13 - content: Strategiske mål for fokusområderne For at visione
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 14 : foreninger, handicapråd, seniorråd mv. Den generelPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 14 - content: foreninger, handicapråd, seniorråd mv. Den generel
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 15 : Målene er nået når; A1. Der er etableret en styrePolitikker - Sundhedspolitik - Page: 15 - content: Målene er nået når; A1. Der er etableret en styre
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 16 : Fakta om børns sundhed og trivsel Et flertal af Politikker - Sundhedspolitik - Page: 16 - content: Fakta om børns sundhed og trivsel Et flertal af
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 17 : herunder etableret en forebyggende indsats og rådgPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 17 - content: herunder etableret en forebyggende indsats og rådg
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 18 : · Svækkede ældres trivsel og sundhed skal styrkes.Politikker - Sundhedspolitik - Page: 18 - content: · Svækkede ældres trivsel og sundhed skal styrkes.
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 19 : C ..Et sundt arbejdsliv Sundhedsindsatsen i Politikker - Sundhedspolitik - Page: 19 - content: C ..Et sundt arbejdsliv Sundhedsindsatsen i
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 20 : afprøvet i den svenske social- og sundhedssektor. Politikker - Sundhedspolitik - Page: 20 - content: afprøvet i den svenske social- og sundhedssektor.
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 21 : Andelen af personer med folkesygdomme i Aabenraa KPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 21 - content: Andelen af personer med folkesygdomme i Aabenraa K
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 22 : 22 hjertesygdomme og diabetes), som beskrevet iPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 22 - content: 22 hjertesygdomme og diabetes), som beskrevet i
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 23 : aktivitet kan være meget andet end målrettet idrætPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 23 - content: aktivitet kan være meget andet end målrettet idræt
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 24 : F ..Gode fysiske rammer og trafiksikkerhed ·Politikker - Sundhedspolitik - Page: 24 - content: F ..Gode fysiske rammer og trafiksikkerhed ·
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 25 : ner, samt med formelle og uformelle interesse-grupPolitikker - Sundhedspolitik - Page: 25 - content: ner, samt med formelle og uformelle interesse-grup
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 26 : Ordliste I det følgende vil nogle af de centrale Politikker - Sundhedspolitik - Page: 26 - content: Ordliste I det følgende vil nogle af de centrale
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 27 : Kilder 1 De første tre mål er i overensstemmelse Politikker - Sundhedspolitik - Page: 27 - content: Kilder 1 De første tre mål er i overensstemmelse
Politikker - Sundhedspolitik - Page: 28 : Politikker - Sundhedspolitik - Page: 28 - content: